Af
T.C. Stibolt,
Capitain i Søe-Staten.
Kiøbenhavn, 1809.
Trykt hos Hofbogtrykker N. Christensen,
boende i lille Helliggieststræde No. 157.
Da jeg selv har faret til Coffardies, og deraf erfaret, at der gives liden Veiledning til at lære at manoeuvrere net og rigtig med et Skib; saa er dette skrevet for den unge coffardiefarende Søemand, hvoraf han meget kort kan lære det, han ellers ikkun ved mange Aars Praktik fik lært. En hastig og rigtig Manoeuvrering med et Skib, kan ofte frelse Skib og Ladning; troer derfor dette lille Skrift nyttigt, i det mindste kan det ei giøre Skade.
Dersom det er haard Kuling, saa reves først (efter Kulten) og beslaaes Seilene da med Stutgarn, tilligemed Fok og Klyver, Mesanen giøres og løs. Derefter commanderes:
Alle Mand op!
Klar til at lette!
Kabellaringen gives ned, og lægges til det Toug, som skal lettes; Skibmanden sætter Stopperne foran for Bedingen paa Touget, seiser Kabellaringen til Touget og kaster fra Beding. Nu alle til Spils, paa dem nær, som behøves ved Touget og Kabellaringen; og vindes saa ind efter Omstændighederne og Kulten, til paa qvart Toug; lang Stagvis, kort Stagvis, eller og op og ned.
Man søger at faae fat paa Bøjen med det samme; saa sættes Pall og Stopperne paa: Nu lader man 8 a 10 Mand i hvert Mærs entre op for at giøre Mærsseil løs. (her er Mærsseilene ei beslaaet med Stutgarn, thi i saa Fald rives Skiøderne ud med et), lader dem falde paa eengang, skiøder for og heiser; skal der nu faldes Styrbord over, saa brases for om Bagbord, og agter om Styrbord, og saaledes det contraire over den anden Boug. Fok, Klyver og Mesanen giøres med det samme og løs; saa til Spils igien alle Mand, og saa lette. Naar da Ankeret er let, løber man det saa hastig som muelig op, indtil Steget er for Klydset, og da sættes Stopperne paa, og staaer klar ved Touget til at stikke igien, naar der begyndes at kattes. Derpaa Katten i Røringen haget, og alle Mand katter op indtil for Kranen; saa Pertyrlinen i og derpaa kippe Ankeret, og for det første kaste et Slag af Røst-Linen om Ankeret: Nu brases af og sættes Seil til, som man synes efter Vinden og Veirligheden. Kan man ikke ligge saa længe med Fore-Mærsseil bak, til man bliver færdig med Ankeret; saa maa man og efter Omstændighederne brase fuld strax.
Anmærkning. Naar Mærsseilene skal heises, da, førend de ere strakte og braßte til at falde paa, lægges Roeret til at falde paa; saaledes: vil jeg, Skibet skal falde Styrbord over, da lægges Roeret Styrbord om Bord, og skal der faldes over Bagbord, da lægges Roeret Bagbord ombord; saaledes at lægge Roeret til at deisse eller falde paa, hielper meget til at falde den rette Vei, eller den Vei jeg vil Skibet skal falde over, og hielper til at beskrive en liden Cirkel i Omdreiningen.
Det er almindelig en god Forsigtighed, at bruge en Klyver ved Letningen, hvis Skiøde er halet til Luvart; i det mindste bør altid en Klyver være løs, dens Skiøde halt til Luvart og færdig at heise; dog er der Tilfælde, hvor denne Forsigtighed er overflødig, ja endog utienlig; Occation, Søemandskab og sund Fornuft maae i slige Tilfælde decidere.
Er man i ængt Farvand, hvor Grund, Land eller deslige forbyder mig at falde over hvilken Boug jeg vil, saa er det absolut fornødent at heise en Klyver, og bringer Skiødet til Luvart op, for derved at falde den rette Vei.
Førend der kan begyndes med Skibets Vending, maae først Mandskabet fordeeles, og anvises deres Poster og siges dem deres Forretning.
Saaledes:
Allerførst commanderes:
Klar til at vende ved Vinden!
Hvorpaa Mandskabet fordeeles saavel paa Dækket ved Skiøder, Halser, Gietouger og Brasser, som til Veirs ved Stræberne, hvilke Folk, som ere i Mærserne, maae i Forveien være underrettede om, at saasnart de høre commanderes: stik op Fokke-Hals (eller stik op Halser og Skiøde) da haler de af dem selv Stræberne ind; og de Folk ved læe Braser og Bougliner loser ligeledes af dem selv, naar der commanderes: Los Agterseils Bougliner.
1ste. Med Underseilene, Mærseilene, Bramseilene, Stagseilene og Aben. Commanderes: Roer i Læe! fir paa Fokke, Klyver og Stagseils Skiøder! Los Magermanden og føre Bram-Bougline! bras lidt op i de luv for Mærse og Bram-Braser!
Naar nu Fokken slaaer bak med det luv Seil til Masten, eller har vel fat, saa commanderes:
Stik op Halser og Skiøde! giv op Aben! Naar da Skibet bliver ved at luve, og det effent har passeret Vindens Øje, eller at Vinden er ret forind, commanderes:
Los Agterseils Bougliner! bras om agter! hal om i store Halsen! (og med det samme hales om i store Mærse-Bougline) Kort ind paa Stor-Skiødet! Rid under store Hals!
Naar da Skibet er vel over, og store Mærsseil fylder, commanderes:
Bras af for!
Imidlertid skiærpes agter og sættes kant, og naar Skibet er støt, og det igien vil til at luve, commanderes:
Skiærp for!
Derefter skiærpes og sættes Seilene efter Vinden.
Naar de stikkes op Halser og Skiøde, gives ikke mere op i Gietougerne end at Seilene kan ved Ombrasningen gaae fri for alting.
Vil man bierge Storseilet i Vendingen, saa gives det op med det samme som Halser og Skiøder opstikkes.
2det. Med Fok og Mesan, Stagseil, Mærsseilene og Bramseilene.
Commanderes: Roer i Lae! fir paa Fokke, Klyver og Stagseils Skiøder! los Magermanden og fore Bram-Bougline! bras lidt op i de luv Mærse og Bram-Braser!
Naar nu Fokken slaaer bak med det luv Seil til Masten, saa commanderes:
Stik op Fokke-Hals!
Naar da Skibet bliver ved at luve og det effent har passeret Vindens Øje eller at Vinden er ret forind, commanderes:
Los Agterseils Bougliner! bras om agter! hal om i store Mærse-Bougline! og naar Skibet er vel over og store Mærsseil fylder, commanderes:
Bras af for!
(Imedlertid skiærpes agter) og naar Skibet er støt, og det igien vil til at luve, commanderes:
Skiærp for!
Derefter skiærpes og sættes Seilene efter Vinden.
3die. Med Mærsseilene, Bramseilene og Klyver.
Commanderes: Roer i Læe! fir paa Klyver Skiøde! los fore Bram-Bouline! bras lidt op i den luv fore Bram-Bras!
Naar nu Skibet kommer med Stevnen ret imod Vindens Øje, og det endnu bliver ved at dreie; saa commanderes:
Los Agterseils Bougliner! bras om agter! hal om i store Mærse Bougline!
Naar Skibet er vel over, og store Mærsseil fylder, commanderes:
Bras af for!
Og naar Skibet er støt, og det igien vil til at luve, commanderes:
Skiærp for!
Derefter sættes og skiærpes Seilene efter Vinden.
Her maae observeres, at der vendes paa Fore-Mærsseil, ligesom paa en Fok, derfor maae Magermanden ei losses, thi Fore-Mærsseil er her det Seil, som Skibet skal vende paa.
Mærk, enten Mesanen haves til eller ei, saa skeer dog Commandoen i alla Tilfælde paa samma Maade, som her er anført.
4de. Med trende Mærsseil og Mesanen allene.
Commanderes: Roer i Læe! bras lidt op i den luv Fore-Mærse-Bras! (Magermanden maae ikke røres, for ei at betage Skibet sin Fart). Naar nu Skibet kommer med Stevnen ret imod Vindens Øje, og det endnu bliver ved at dreie, commanderes:
Los Agterseils Bougliner! bras om agter! &c. som i 3die Tilfælde er meldt.
1ste. Naar der i Vendingen brases op i de luv Braser, da observeres, at Bramseil og Mærsseil ei kommer til at bakke paa Stængerne, men at der derfor er fordeelt Folk til de læe Fore-Mærse og Bram-Braser, for at brase af igien, og saaledes at holde Fore-Mærseil og Bramseil i Førstningen levende.
2det. Naar man synes at Skibet ikke vil vel igiennem Vinden, men begynder at sakke ligesom det ligger med Næsen vende imod Vindens Øje, saa maae man til samme Øjeblik, som man seer Skibet standse, og den Søe, Skibet slaaer for fra sig, begynder at avancere forud, commandere: Kast Roeret den forkeerte Vei! thi dette hielper som oftest Skibet over den rette Vei.
3die. Maae og observeres, at Skibet ei er for langt fra Vinden, naar Roeret lægges i Læe.
4de. At der haves smuult Vande, naar Roeret lægges i Læe.
5te. Hielper det og et Skib til at vende, at Mesanen bringes til Luvart op, naar Roeret lægges i Læe.
6te. At Roeret lægges langsom i Læe, og Fokke og Klyver Skiøder ikke med et kastes los, men allene fires saaledes paa, at Seilene ikke mere har den Kraft at brække Skibet fra Vinden; vilde man derimod kaste Fokke og Klyver Skiøderne med et los, saa de fik Lov at slaae, vilde der giøre Hindring i Vendingen, saavel ved Fartens Standsning som Opluvning.
1ste. Med trende Mærsseil, Fok og Mesan.
Commanderes først: Klar til at vende for Vinden!
Hvorpaa Folkene fordeeles til de luv Braser, en ved hver læe Brase, og stærber Gastene, at passe paa Stræberne, samt Folk ved Mesans Gietouger og Skiøde; naar de da er færdig for, commanderes:
Giv op Mesanen! Roer til Luvart om Bord! Los Agterseils Bougliner! Bras levende Agterseilene!
Naar da Skibet i maadelig Kuling har faldt omtrent tre Streger, commanderes:
Stik op Fokke-Hals!
Og naar Skibet har faldt fire til fem Streger, commanderes:
Bred for!
Hvorpaa man bliver ved at brase Seilene om den anden Vei, indtil Skibet begynder at komme til Vinden over den anden Boug; saa commanderes:
Hal ud Mesanen!
og sa skiærpes agter; naar da Skibet er næsten ved Vinden, commanderes:
Skiærp for!
og da skiærpes og sættes Seilene efter Vinden.
2det. Med Bramseil, Klyver og Stagseil til foranførte Seil.
Da skeer alting ligesom før er meldt, allene at Knegt, Stagseil og Aben hales ned til samme Tid, som Mesanen opgives, og skulde Storseil være til, saa forstaaer det sig selv, at det allerførst maae opgives.
Skeer alting som forhen er meldt, allene med den Forskiel, at man stikker Fokke-Halsen noget tidligere op, end før er meldt, samt breder lidt tidligere; og har vel Folk ved luv Skiødet, som siden skal blive læe Skiøde, samt firer forsigtig paa læe Skiødet, og haler smaaelig frem i Halsen, thi Fokken maae holdes stiv spændt i Skiøderne, saa den ikke skal komme til at ligge paa Staget, naar Skibet søger Vinden over den anden Boug, og derved lettelig kunde skiøre; saa maae og observeres, at Roeret aldrig maae lettes, naar Skibet søger Vinden over den anden Boug; mange bruge det, og giør derved en forfærdelig stor Cirkel med Skibet, som ikke bør være; Skibet kan aldrig gaae overstag, og Fokken bliver ved den Leilighed strax levende, saa den slaaer fra Staget, om den ligger derpaa, og man kan da let faae Halsen under og Skiødet halt; allene observeres, at Raaen maae være saa meget brast, at Fokken ikke kan blive bak, naar Skibet der kommet til Vinden.
Klar til at vende!
fordeeler man vel Folk til store Luv-Brasen, og store Luv-Skiøde, damt nogle forsigtige Folk ved store Læe-Skiøde og Læe-Brasen, samt ved Bouglinen og Halsen, naar der skal fires; derpaa commanderes: Roeret til Luvart ombørd [?]! og med det samme fires paa Stor-Skiødet saameget som 2 a 3 Favne.
Naar nu Skibet har faldt 2 a 3 Streger og kommer i Fart, saa fires lidt efter lidt paa Læe-Brasen og Bouglinen, og brases op til Luvart, dog altid saaledes, at Vinden kommer rumt 2 a 3 Streger ind i Seilet, paa det man ikke skal faae bak Seil, som er Hovedsagen at agte paa. Naar nu Skibet har faldt en fire Streger, saa opgives Storseilet i Læe, og da lader man tillige smaaelig fire paa Stor-Halsen, og korte ind ligedan paa Stor-Skiødet til Luvart, som er det Seil, Skibet da skal falde videre for. Ligesom nu Skibet falder meer, bliver man ved at brase og korte ind paa Skiødet, indtil Skibet kommer for Vinden om, over den anden Boug; saa maae Skibet igien luve an for det Siel, som da bliver Læe-Skiøde, og lader saa Skibet luve til Vinden; derefter rider man store Halsen under igien; allene observeres igien her, at man braser Raaen saameget af, at Storseilet ikke skal kaste sig bak.
1ste. Naar der commanderes: Stik op Fokke-Hals, da gives ei mere for i Fokke-Gietoug til Luvart, end at Fokken kan gaae fri, og med det samme Halsen opstikkes, kortes ind paa Fokke-Skiøde til Luvart. Og naar der commanderes: bred for! da med det samme man smaaelig firer paa det læe Skiøde, maae der tillige kortes ind paa den læe Hals, som siden bliver Luv-Hals, og med det samme man firer paa den Luv-Hals, maae der tillige kortes ind paa det Luv-Skiøde, som siden bliver Læe-Skiøde. saaledes at Fokken bestandig holdes stiv spændt i Skiøderne, især om det kuler haardt; saa observeres og, at naar der vendes for en Fok, og der commanderes: bred for! da brases tillige de øvrige Ræer, og bliver man ved at brase lidt efter lidt, indtil Skibet kommer til Vinden over den anden Boug, da de sættes og brases efter Vinden.
2det. Naar der i Vendingen for Vinden brases levende agter, da maae observeres, at Mærsseilet og Krydsseilet ei bliver bak paa Stangen, men bedre at holdes lidet fulde, for ei at hindre Skibets Fart; men naar man kan ret passe at holde Agterseilene levende, saa er det bedst. Man observerer og ved Vending for Vinden, at naar Vinden kommer agter ind, da hales Klyveren ned, og naar Skibet er næsten ved Vinden, da heises den igien.
1ste. Mærsseilene.
Naar det kuler haardt, sætter man altid først det læe Skiøde til, og siden Luv-Skiødet ligeledes naar man bierger Mærsseil i haard Kulte, saa stikker man altid i Læe først op. Skulde man ikke strax kunde faae Mærsseilet ned, saa fiir eller lad flye Læe-Mærse-Skiøde, los Bouglinen og bras op i Luv-Brasen, saa kommer det let ned og er gesvindt bierget.
2det. Underseilene.
I haard Kulte sæt altid først Læe-Skiøderne til, et være sig paa Fok eller Storseil; men observeer, hal ikke Skiøderne ganske for. Derefter rid Halserne under, saa gaaer det baade gesvindtere og lettere, end om man vilde ride Halserne først under, og Seilene kan da ikke skiøres over Stagene. I maadelig Underseils eller mindre Kulte, saa er Tingen næsten det samme, ja har man Folk nok, saa kan Skiøder og Halser ligesom i godt Veir paa eengang gaae under. Det samme er at observere med at bierge Underseilene. I Storm eller haard Kulte, stik altid Skiøderne først op. I maadelig Kulte Halser og Skiøder paa eengang.
Naar haarde Storm-Byger paakommer med et, saa lader man altid flyve Læe-Skiøderne, det være sig paa Mærsseilene eller Underseilene.
Først commanderes:
Klar til at reve!
Hvorpaa Folkene blive fordeelte ved de luv Mærse-Braser og Mærse-Gietougerne. Naar de da ere færdige, saa commanderes en General: los Mærse-Bouglinerne! lad løbe Mærsseilene! hal ned i Mærse-Gietougerne! bras op i de luv Mærse-Braser! overhal Reftallierne og Toplenterne! Naar Ræerne saaledes ere nede, sættes Mærsefallene samt Braserne stive, derpaa gives for, først i den luv og saa i den læe Reftallie, efter Omstændighederne enten heel, halv eller qvart for, ligesom der tages Rev ind til. Saa lader man Folkene entre op og reve.
Naar de da ere færdige, commanderes en General: overhal Mærse-Gietougerne! los de læe Mærse-Braser! firr smaat paa Luv-Braserne! heis overalt! Naar da Seilene ere strakte, commanderes: hal Mærse-Bouliner! bras den læe Mærse-Bras! Naar da Raaen er nok brast, og Bouglinen nok halt, commanderes: fast Bouglinen! los læe Mærse Bras! bras op i den luv Mærse-Bras! indtil den luv Mærse-Nokke kommer lidt agter for Stor-Raaen, saa sættes Mærse-Brasen fast.
Reves for Vinden og det kuler haardt, da giøres det samme, allene at man haler Gordingerne vel stive, ja vel og firer en a to Fod paa Mærse-Skiøderne, for at saae Reftallierne for. Men skulde man ei for Kultens Haardhed Skyld kunde faae Reftallierne for, saa maae man stikke die saalænge til man faaer revet.
Naar 2det Rev gaaer ind i Mærsseilene eller 2det Rev indtages, da brases Bram-Ræerne efter Vinden, ellers brases de fiirkant.
Almindelig bruges den Maade, at sætte Reftallierne stive, og fire lidt paa Mærsefallene, samt sætte Braserne paa begge Sider stive, saa entrer 4 Mand op, 2 paa hver Side af Raaen, og stikker den yderste hver anden Revseising løs, og den inderste losser igien de Seisinger, som den yderste lader staae. Her observeres, at ingen Seisinger bliver slaaende. Naar nu de tvende yderste har Stikbouterne løse, saa fires af begge Sider paa eengang, og derpaa losses Reftallierne; naar da Folkene ere inde af Raaen, saa losses Bouglinerne og Braserne, om det er bidevind der seiles, og saa heises overalt &c.
Den yderste Man kan og allene giøre den øverste Knob af Revseisingen los, og den inderste losser samme Seisings inderste Knob.
Først giør man almindelig tvende Ankere klare, Bottelur-Tallierne af, og Klyds-Sækkene ud; Toug paa Dækket af begge Tougene efter Omstændighederne, og fast til Bedings, Bøye-Rebene indrettes og efter Dybden, som man skal ankre paa. Derefter, som man nærmer Anker-Pladsen, saa beslaaes Storseilet og Smaaseilene, og endelig opgives Fokken; saa fordeeles Folket ved Gietouger, Gordinger og Braser af Mærsseilene, samt en Mand ved hver Mærse-Fald.
Naar der pa skal ankres, commanderes lidt i Forveien:
Fiir Anker for Kranen! læg ned Roeret! eller Roer i Læe! Los Mærse-Bougliner! stik op Mærse-Skiøder! (hvilke gives op til lidt over Æselhovederne) saa: lad løbe Mærsseilene! og bras Krydseilet bak! Naar nu Skibet sakker, saa commanderes: giv op Mesanen! lad løbe Krydsseilet! bras Ræerne fiirkant! lad falde Ankeret! saa stikkes saalænge paa Touget til Skibet tørner; derpaa entres op og beslaaes.
Vil man derimod ankre for Vinden, eller seile ankret i Bunden, saa giør man alting klar paa samme Maade, som tilforn er meldt; allene man haver vel Bugt paa Touget, som man vil ankre for, og som maae være kast til Bedings. Lidet førend man ankrer fratages alle Seilene; naar da Ankeret skal falde, for Exempel Bagbords-Anker, saa lægges Roeret om Styrbord, og er det Styrbords-Anker, der skal falde, saa lægges Roeret Bagbord, for at Touget ei skal komme over Skiæget. Naar nu Skibet begynder at dreie, saa lader man Ankeret falde, og Touget løbe ud til Bedings; vil Skibet da ikke strax tørne, stikker man strax villig efter, af og til paa Touget, indtil Skibet ligger fast. Derfor er det fornødent, at man i slige Tilfælde har Folk i Mængde parat ved Touget, og alting ved Tougene og Bøyen er overmaade klart.
Naar man vil gaae under Seils med en Hukert, og vil falde Styrbord over, da brases store Mærsseil ind om Bagbord og Krydsseilet ind om Styrbord, Klyveren heises og Skiødet bringes op om Bagbord, for at faae Skibet til at falde den rette Bei, og saaledes contrair, naar der skal faldes Bagbord over.
I Vendingen med en Huker igiennem Vinden maae Klyver-Skiøde ikke losses, ikke heller maae Mærse-Bouglinen og Mærse-Brasen røres; Roeret lægges allene i Læe, uden at forandre Seilene det mindste, saa løber den strax igiennem Vinden. Kuler det, maa ofte Krydsseilet i Vendingen ei brases om, førend Storskiødet er halet, thi ellers kan det hænde, at Skibet løber igiennem Vinden igien.
Gaaer man under Seils med en Skonnert med Mærsseilene inde, og man vil falde Styrbord over, da heises Klyveren og Skiødet bringes op om Bagbord, og Storseilet bringes og op om Bagbord. Og saaledes contrair, om der skal faldes Bagbord over. Saaledes sættes Seilene og ved at gaae under Seils med en Jagt. Haves Mærsseilene til med en Skonnert, og der skal faldes Styrbord over, skeer det samme, som meldt er med Klyver og Storseil, og Fore-Mærsseil brases ind om Bagbord og store Mærsseil ind om Styrbord, og saaledes contrair over den anden Boug.
Den, som kan vende med et tremastet Skib, kan og vende med en Snau, Brig og Skonnert, allene observeres med en Skonnert, at med det samme Roeret lægges i Læe, fires saameget som en Favn paa Bom-Fokken eller Bom-Fokke-Skiøde, det hielper Skibet hastig igiennem Vinden.
Stibolt, Thom. Chr.: Kort fuldstaendig Fordeelning og Commando ved et tremastet Skib, som bruger Cabellaring. 1ste. Ved Anker-Letning. 2det. Vendinger igiennem Vinden. 3die. Vendinger for Vinden. 4de. Ved at reve, bierge og sætte Seil til. 5te. Ved at ankre.
Printed by Hofbogtrykker N. Christensen, Kiøbenhavn, 1809. −8vo, 12,5×6,5 cm, 30 pp.
Another edition was published in 1800.
Transcribed by Lars Bruzelius.
The Maritime History Virtual Archives | Seamanship | Search.
Copyright © 2008 Lars Bruzelius.