Haandbog for practiske Skibsbyggere.

[p 14] Dopper i hvert 3die Tømmer og boltes som Sandbordsvagere. Tykkelsen i Enderne formindskes til ¾ af Tykkelsen paa Midten. Bundstokvagernes Tykkelse stundom indtil 1 Tomme mindre end i Tabellen for Skibe af 50 til 26 Fods Brede. Fra 26 til 20 Fods Brede ikke under 3 Tommer.

Kimmingsvagere (Tab. IV). Tre Rande, hvoraf den midterste over Sitterstøderne. Forøvrigt som Bundstokvagere. De nedskjæres over Jerndiagonalskinnerne. Paa store Skibe kommer ogsaa 3 Rande over Støderne af 1ste Oplangere.

Banjerdæksvagere (Tab. IV) reduceres til 1 Rand mindre mod Enderne, dog ikke til mindre end 2 Rande. Forøvrigt som Kimmingsvagere. Forløber Laskerne i Langbjælkerne. Gjøres ogsaa af Nogle paa store Skibe af samme Tykkelse i Over- og Underknæet, og da lig Underkanten efter Tabellen *) *) Paa Brigger og Korvetter af 34 til 26 Fods Brede, naar denne er stor i Forhold til Længden, gjøres Tykkelsen indtil 1 Tomme mindre end anført i Tabellen.

Alle Vagere. Naar Vagernes Tykkelse er under 4 Tommer bliver Formindskelsen mod Enderne ti 4/5, og naar den er under 3 Tommer til 5/6 af Tykkelsen paa Midten.

Dopper (Tab. V). ...

Katspor (Tab. V). Katsporene paa Fregatter og mindre Skibe bestaa hvert af een Bundstok, undtagen det, der er forenfor Fokkemasten, som bestaar af 2 Sitterser. Katsporenes beholdne Træ over Kjølsvinet er angiver i Tabellen og forresten bliver deres Tykkelse ud og ind som Spanternes. De indhugges over Kjølsvin og Sidekjølsvin omtrent ¼ af Kjølsvinets Høide, og de placeres enten over et Fastespants Sitterser eller over et Fyldespant, som ikke har Bundstok. Ved Placeringen af Katsporene ved Stormasten iagttages at der bliver Plads til Pumpekurvene. De indlægges først efterat den udenbords Klædning er paasat og boltes med en Bolt gjennem Kjølsvinet og hver af Sidekjølsvinene og forresten paa omtrent hver 18 til 24 Tommer. Bolternes Diameter 1/12 af Katsporenes Sidehugning.

Mastesporbjælkerne eller Klodserne sidehugges som Katsporene, indhugges i dem 1/5 til ¼ af Katsporenes Sidehugning, og lægges ikke dybere end at der bliver tilstrækkeligt Vandløb under dem. Overkanten bliver i Flugt med Katsporenes Overkant. Er der langt mellem Katsporene støttes disse Bjælker endvidere med stærke Klodser tværs for Masten. Aabningen mellem Bjælkerne for Mastens Rodende bliver lig Kjølsvinets Sidehugning.

Baand i Lasten af Jern (Tab. V). Der kommer et Baand for hvert Kantespant og siden forud op til Banjerdæksbaandet paa 3 til 4 Fods Distance fra hinanden. Baandenes Længde bliver saa stor at Affstanden mellem Boltehullerne i dem bliver 18 til 20 Tommer. Baandene sættes lodret mod Kjølsvinets Flugt, saa at de faa den mindst mulige Mal eller Vridning. Agter kommer ligeledes et Baand for hvert Kantespant og paa Skruedampskibe, efter Sammensætningens Beskaffenhed, hvor det ansees fornødent. [p 16]

Langbjælker under Dæksbjælkerne (Tab. V). Breden i Overkanten aftager for- og agterefter fra Fokkemasten og Mesanmasten til ¾ af Breden paa Midten og i Underkanten i Forhold indtil lige med Tykkelsen af Dæksvageren nedenfor Langbjælken. Naar Dæksbælkerne skulle nedsvales i Langbjælkerne, lægges til den angivne Høide det nødvendige for Nedsvalingen. Nedsvaling bør kun skee naar Langbjælkens Brede i Overkanten er under 7 Tommer. Naar Breden er større bruges Dopper. Langbjælkerne laskes med horizontale Lasker og doppes til Skibssiden i hvert 3die Spantetømmer. Lasternes Lepper bør ligge paa Spantetømmere og ingen Lask bør komme over en Kanonport. De boltes saaledes at de, naar Barkholterne og Dæksknæerne komme paa, saa en Bolt paa hver 18 til 24 Tommer. Bolternes Diameter 1/12 af Langbjælkernes Brede i Overkanten.

Batteridæksvagere (Tab. VI). De anførte to Tykkelser ere de mindste og største brugelige. Randene ovenfor Aabningen doppes i hvert 3die Tømmer og fæstes som andere Vagere. I hvert Nad mellem disse Dæksvagere indsættes, paa 6 Fods Afstand fra hinanden, Laase, hvis Længde efter Skibets Størrelse bliver 6 til 10 Tommer og Tykkelse 1½ to 2½ Tommer. Disse laase inddrives saa tæt, som Træets Styrke vil tillade, og maa være af fuldkommen tørt Træ. De indsættes ikke førend henimod den Tid Skibet skal gaa af Stabelen. Dæksvagerne laskes paa Kant, Laskens Længde omtrent 2 Lange Dæksvagernes Brede, Lepperne af Lasken paa Stantetømmerene og Laskebolternes Diameter 1/6 af Vagerens Tykkelse. Forløbing med Langbjælkerne og indbyrdes som anført for udenbords Klædning. Tykkelsen for og agter formindskes som paa andere Vagere.

Dæksvagere mellem Dækkene (Tab. VI). Om de haves, bestaa de blot af en Rand for hvert Dæk. De maa forløbe [p 17] Laskerne i Laskerne i Langbjælkerne of ingen Lask maa komme over nogen Kanonport. Forresten som Batteridæksvagere.

Bougband af Jern. Der anbringas et over Klydsene paa mindre Skibe og et mellem hvert Par Dæk. Kvarkebolten i disse Baand bør tillige tjene til Skjæggets Befæstelse. Baandenes Brede og Tykkelse blive som paa Dæksknæerne til Dækket nedenfor. Bolternes Diameter ligeledes. Længden saa stor at hvert Baand faar 7 eller 9 Bolter efter Skibets Størrelse, og Afstanden mellem Bolterne 15 til 20 Tommer. Ved Bolternes Placering iagttages at de kommer til at gaa gjennem Indtømmere.

Dæksbaand af Jern. For at kunne spigre Enderne af Dæksplankerne lægges ovenpaa Langbjælkerne to Klodser, der mødes paa Forstevnens Midte og naa til forreste Dæksbjælke. Klodsernes Tykkelse lig Langbjælkernes Brede i Overkanten. Udenpaa disse Klodser sættes Dæksbaandet, hvis Brede og Tykkelse bliver som Dæksknæernes til samme Dæk. Forresten blive de som Bougbaandene.

Dæksbjælker*) De mindste anførte Dimnensioner ere de, som have væert anventdte paa nyre engelske Krigsskibe, de største ere mere passende med mindre Bjælkerne lægges tættere sammen end sædvanligt. (Tab. VI). Paa Skibe, hvor de forreste og agterste Banjerdæksbjælker ligge i Klamper, gjøres disse Bjælker baade mindre brede og tykke. Naar Langbjælkernes Brede i Overkanten er 7 Tommer eller derover, lægges Dæksbjælkerne fladt paa Langbjælkerne med en Dop i hver Ende og en vertical Bolt gjennem Vaterbordet, Bjælkeenden og Langbjælken. Doppernes Diamater fra 2½ til 4 Tommer efter Dæksbjælkernes Størrelse. I Enderne af Dæksbjælkerne udhugges et verticalt Løb gjennem Marven af Træet, og Bjælken brændes med et gloende Jern over hele Endefladen. Dæksbjælke, som ere for store til at staaes af et Stykke Træe, [p 18] sammenlaskes af 2, 3 eller 4 Stykker, men bestandig af saa faa Stykker som muligt. Laskerne bilve verticale og deres Længde, naar Bjælken er af 2 Stykker, 1/3, naar den er af 3 Stykker ¼, og naar den er af 4 Stykker, 1/5 af Dæksbjælkens Længde. Laskernes Længde kan dog om det fornødiges for at erholde Tømmer, indskrænkes til 8 Gange Bjælkens Brede, og for en enkelt Bjælke til 7 Gange Bjælkens Brede. 8 Gange Bjælkens Brede er som oftest mere end 1/5 af dens Længde. Lepperne af Lasken tykke ¼ af Bjælkens Brede og hugges ikke ind mere end hoist een Tomme i det andet Stykke. Hver Lask staar 7 til 9 Skruebolter og 6 til 8 Dopper. Laskebolter og Skruebolter, see nedenfor. Paa Grund af Laskernes Beskaffenhed bør Bjælkerne ved Lugerne, naar de ikke kunne blive af heelt Træ, bestaa af 3 eller flere Stykker. Den anførte Bjælkebugt gjælder for den længste Bjælke og Bugten bliver en Cirkelbue.

Dæksbjælker i Speilet. Tykkelsen op og ned samt Brede i Overkant som de andre Dæksbjæljker til samme Dæk. Forsiden bliver lodret med Vandlinien undtagen hvor Speilet har saameget Fald at Dæksbjælkens Brede i Underkanten derved vilde blive mindre end Halvparten af Breden i Overkanten. I dette Tilfælde bliver Breden i Underkanten det Halve af Breden i Overkanten.

Vaterbord (Tab. VII.) forløber Laskerne i Langbjælkerne under Dæksbjælkerne. Nedsvales over Enderne af Dæksbjælkerne saaledes at blot Svalerumpen dannes i Dæksbjælkens Overkant og forresten udskjæres det Hele of Vaterbordets Underkant. Vaterbordet boltes op og ned med en Bolt gjennem hver Dæksbjælke og Langbjælken under Dæksbjælkerne, og ud og ind ved Livholtsbolterne. De verticale Bolters Diameter 1/12 af Dæksbjælkens Tykkelse op og ned. Waterbordets Høide bestemmes efter Sætgangen paa Vaterbordet, hvis Overkant skal være i Flugt med Bøssebankernes Overkant og som derfor, efter disses Høide, kommer til at bestaa [p 19] af en eller to Rande. Er det nødvendigt at gjøre Sætgangen i 2 Rande bliver Vaterbordet lavt, men dets Overkant maa ikke være mindre end 2 til 3 Tommer over Dækkets Overflade, efter Skibets Størrelse.

Spygatter (Tab. VII). Spygatterne i Vaterbordet gaa alene paa Batteriet ud gjennem Skibssiden, paa de andre Dæk gaa de lodret ned med Rør idenbords ned mod Vaterbordet nedenfor. Spygatterne bør derfor saavidt muligt anbringes over hinanden paa de forskjellige Dæk og Vaterbordet paa Skands og Bak bør gives saadan Form, at Spygatterne kunne anbringes saalangt inde fra Skibssiden som muligt i Vaterbordet, for at Røret nedefor kan komme forbi Langbjælken under Dæksbjælkerne uden at faa formegen Bugt. Spygatterne gjennem Skibssiden gjøres af Linie tykt Kopper, fiirkantede, med en Klap indeni, som hindrer Vandet fra at komme ind, men aabner sig for hvad der kommer indenfra. Spygatterne fra Skands og Bak med deres Rør blive runde og gjøres af ½ til ¾ Linie tykt Kobber. Diameter af disse Spygatter og Rør 2½ Tommer. Af Spygatter fra Hytte og Bak paa Corvetter anbringes et paa hver Side af Listbjælken. Diameteren af Spygat med Rør bliver 1½ Tommer. Ingen Spygatter maa komme nærmere Rapperterne end 2 Fod.

Sætgang paa Vaterbordet (Tab. VII). En eller to Rande efter Bøssebankernes Høide over Dækket. Overkanten af Sætgangen i Flugt med Bøssebankernes Overkanter. Plankerne af Sætgangen maa forløbe Laskerne i Langbjælkerne og Støderne af Vaterbordet og ingen Stød maa komme nærmere Kanonportene end 1½ Fod. Naar Skibssiden ikke falder ind bliver Sætgangen lige tyk i Over- og Underkant, men allers bliver Tykkelsen i Overkanten formindsket indtil 7/8 af den i Tabellen for Underkanten angivne Tykkelse. Hvor Kranbjælken stikkes ind gjøres Sætgangen 1½ Gang soo tyk som [p 20] anført. Saameget som Tillægget i Tykkelsen indhuges over Kranbjælkens Inderende. Sætgangen befæstes som Vagere. Naar Sætgangen bestaar af 2 Rande og man har Beholdning af Planker, hvis brede i Toppen er betydlig mindre end Rodens Brede, bør den forarbeides efter havd de Engelske kalde Ankerstok.

Bredgangene indenbords (tab. VII.) gjøres ofte paa Fregatters Batteri af Furu, men ellers bestandig af Eg, fæstes med 2 Spiger i hver Ende og 1 Spiger i hvert mellemliggende Spantetømmer.

Livholter (Tab. VIII.) forløber Støderne i Vaterbordet og Lasterne i Langbjælkerne under Dæksbjælkerne og ender forud omtrent ved Kranbjælken. Nedskjæres med Nød over Dæksbjælkerne og Halvbjælkerne, saa at Overkanten bliver i Flugt med Dæksplankernes Overkant, og saaledes at Halvparten af Træet borttages af Livholtet og den anden Halvdeel af Dæksbjælken. Det faar en Dæksknæbolt op og ned i hver Bjælke og hvor intet Knæ er, en Bolt og en Spiger i Bjælken. Det boltes ut og ind gjennem Vaterbordet og Skibssiden med 2 Bolter mellem hvert Par Dæksbjælker. Paa store Fregatter lægges 2 Rande Livholter paa hver Side paa Batteriet. Den inderste Rand nedskjæres som anført ovenfor, men den yderste Rand, nemlig den nærmest Skibssiden, saaledes at ¾ af Træet borttages af Livholtet og ¼ af Bjælken. Begge Rande boltes særskilt som anført til Dæksbjælkarne og under et gjennem Vaterbordet til Skibssiden med samme Antal Bolter som anført for den enkelte Rand Livholt.

Kraveller (Tab. VIII.) indskjæres i Overkanten ¾ til 1¼ [p 21] Tomme i Dæksbjælkerne og i Underkanten ½ till &fra34; Tomme efter Skibets Størrelse.

Ribber (Tab. VIII.) nedskjæres i Kravellerne paa samme Maade som disse nedskjæres i Dæksbjælkerne. Ribbernes Brede gjøres større eller mindre end den i Tabellen anførte efter Afstanden mellem Dæksbjælkerne, saaledes at Aabningen mellem Bjælke og Ribbe bliver 1 til 1¼ Fod. Smaa Skibe, som ikke føre Kanoner, faa ingen Ribber, og saaledes heller ikke Kraveller, undtagen ved Masterne, Lugerne og Beddingsknæerne.

Halvbjælker (Tab. VIII.) anvendes, hvor Affstanden mellem Dæksbjælkerne er saa stor, at der udfordres mere end en Ribbe. De lægges midtskibs i en Kravel og i Borde med Dop i en Klods mellem Dæksbjælkerne ovenpaa Langbjælken. Klodsen boltes til Langbjælken. Til Kravellen midtskibs fæstes Halvbjælkerne ved Fjæderbolter eller smaae Knæer. Fjæderbolternes Diameter 1/8 af Kravellens Tykkelse op og ned. Halvbjælkerne nedlægges førend Vaterbord og Livholter ere indtagne.

Mastefisk (Tab. VIII.) dannes af 2 Mastefiskkraveller, der nedskjæres i Bjælkerne som andre Kraveller i en Afstand fra hinanden lig Mastens Diameter, og to Klodser, en forrenfor og en agtenfor Masten, der nedskjæres i Kravellerne paa samme Maade som disse i Bjælkerne. Klodsene bør være saa brede og ligge saa tæt sammen, at Hullet for Masten kan blive rundt. Hullet for Masten udhugges i Klodsene og Kravellerne saa stort at Mastekilerne kunne blive 1½ til 3 Tommer tykke efter Skibenes Stærrelse. Klodsernes Høide op og ned omtrent 1 Tomme mindre end Kravellernes. Ved Dannelse og Placering af Kravellerne ved Stormasten tages Hensyn til Pumpernes Placering.

Klodser for Klyds i Dækket. De blive saa brede som [p 22] nødvendigt for at faa Plads til Stopperbolten og saa høie op og ned som Dæksbjælkerne. De nedskjæres som Kraveller.

Bedningsknægter (Tab. IX). De placeres mod Agterkanten af en Batteridæksbjælke og med deres Underender mod Forkanten af en Banjerdæcksbjælke. Hver Knægt boltes med 2 Bolter til Batteridæksbjælken of med 1 eller 2 Bolter, efter Skibens Størrelse, til Banjerdæksbjælken. Bolternes Diameter 1/12 af Dæksbjælkens Tykkelse op og ned. Underenden indskjæres 1 til 2 Tommer over Banjerdæksbjælken. Ved Batteridækkets Underkant gjøres en Afsætning paa Knægten, som gaar udenfor Knægtens angivne Dimension, for at stoppe Drevet ved Dækkets Drivning og Tæt agtenfor Knægten kommer en Ribbe for Spigringen af Dæksplankerne.

Jernbeslag til Bedningsknægterne, støbte. Udvendig Diameter lig Bedingsknægtens Diagonal, Jerntykkelsen 1/10 af Bedingsknægtens Fiirkant. Tykkelsen af Randen paa Beslaget og Diameteren af Bedingsbolterne, som kommer istedetfor Tverbeding, bliver 1 1/3 Gang Ankerkjettingens Diameter, see Tab. XVII. Afstanden mellem de to Tværbedningsbolters Centre lig 6 Gang og Randens Brede lig 3 Gange Ankerkjettingens Diameter.

Bedningsknæer (Tab. IX.) saa lange, at de række over 4 Dæksbjælker. Paa den 3die Bjælke fra Bedningsknægten bliver Overkanten i Flugt med Bæksplankernes Overkant. Saalangt som Dedingsknæerne række lægges 2 Rader Kraveller saaledes at Afstanden mellem dem bliver 2 Tommer mindre end Bedningsknæernes Sidehuging. Knæerne nedhugges over Dæksbjælkerne, mellem disse Kraveller, saameget som Dæksplankernes halve Tykkelse og boltes med 1 eller 2 Bolter gjennem hver Dæksbjælke, efter Skibenes Størrelse. Bolternes Diameter 1/12 af Bedingsknæernas Sidehugning.

Fortøiningsbedinger agter (Tab. IX.) anbringes kun paa Fregatter. Sættes mod Forkanten af en Dæksbjælke og med [p 23] Underenden mod Agterkanten af en Dæksbjælke til Dækket nedenfor. Boltes som Bedingsknægterne, men faa ingen Knær eller Beslag.

Mærseskjødsknægter og Rundholtsgalger (Tab. IX.) indskjæres 1 til 2 tommer over Dæksbjælken og boltes til denne med 2 Bolter, hvis Diameter er 1/12 af Knægternes Tykkelse. Paa Corvetter og Brigger, hvor Mærseskjødsknægterne ved Stormasten danne Knægter for Rudholtsgalgen, gaa de ned til Banjerdækket. I dette Tilfælde bør Skiverne for Mærseskjøde og Givtoug sættes i en Skildpadde paa Indersiden af Knægterne for ikke at svække Rundholtsgalgerne. Afsætning for at stoppe Drevet ved Dækkets Drivning anbringes som paa alle andre Knægter, der gaa igjennem Dækket. Knægterne til den forreste Rundholtsgalge bør om muligt ogsaa gaa ned til Banjerdækket. Bjælken til Rundholtsgalgerne bliver i Fiirkant som Knægterne, tappes ned paa disse, boltes gjennem Tappen og faar et Jernknæ eller en Stræber under Yderenden paa hver Side.

Bougsprydsknibere (Tab. X.) indskjæres 2 til 3 Tommer paa Dæksbjælkernes Forkant med Over- og Underenden og Boltes til hver Bjælke med 1 eller 2 Bolter efter Skibets Størrelse. Bolternes Diameter 1/12 af Dæksbjælkens Tykkelse op og ned. Hvor de gaae igjennem Dækkene gjøres Afsætninger for Drevets Stopning ved Dækkenes Drivning.

Knægter agtenfor Masterne (Tab. X). Ved Stormasten of Mesanmasten bør de gaa ned til Dækket nedenfor for at kunne taale Tilkastning at et Varp. De faa samme Fald agterover som Masterne. Forresten som Mærseskjødsknægter, men Bolternes Diameter 1/12 af Knægternes Tykkelse for og agterefter.

Fangebjælker (Tab. X.) indskjæres omtrent halvt paa Knægterne, boltes til hver af disse med 2 Bolter, hvis Hoveder inddrives [p 24] 1½ til 2 Tommer og proppes med Træpropper. Bolternes Diameter 1/12 af Fangebjælkernes Brede. [p 24]

Lugkarme (Tab. X). Den i Tabellen anført Tykkelse gjælder for den Deel af Lugkarmen, som er over Dækket. Fra Dæksbjælken til Dækkets Overkant bør Tykkelsen være 1½ til 2 Gange saa stor. Lugarmen doppes til Bjælker og Kraveller med 2 til 3 Dopper paa hver Kant af Lugen, men i Hjørnerne kommer ingen Dopper. Boltes med 1 Bolt i hvert Hjørne og 1 Bolt gjennem hver Dop. Bolternes Diameter 1/6 af den i Tabellen for Lugkarmen anførte Tykkelse. Breden af Falsen for Skylight eller Luge bliver det halve af Lugkarmens Tykkelse. Falsens Høide lig dens Brede.

Skjærstokker (Tab. X.) 2 Rande fra for til agter paa hver Side af Lugerne. Den inderste af disse Rande lægges tæt til Lugkarmen af den bredeste Luge. Desuden 2 til 3 Rande fra for til agter paa hver Side saavidt muligt under de agterste Raperthjul. De gjøres af Eg og nednødes over Dæksbjælker og Ribber, saa at Overkanten kommer i Flugt med Dæksplankernes Overkant, og spigres som disse med 2 Spiger i hver Bjælke og 1 Spiger i hver Ribbe.

Dæksplanker (Tab. X). Forløbning med Livholter og Skjærstokke og indbyrdes, saa at der er mindst 4 Rande mellem 2 Støder paa samme Bjælke og mindst 2 Bjælkedistancer mellem Støderne i 2 Rande ved Siden af hinanden. Dæksplankernes Tykkelse retter sig noget efter Vægten af de Kanoner, som skulle staa paa Dækket, saaledes at samme Skib, med et mindre Antal større Kanoner faar tykkere Dæk end med et større Antal mindre Kanoner. Dæksplankerne spigres med 2 Spiger i hver Bjælke og 1 Spiger i hver Ribbe. Spigerne i Bjælkerne blive saa lange som 2 Gange Dæksplankens Tykkelse mindre end ½ til 1 Tomme og Spigerne i Ribberne 1 Tomme kortere end dem i Bjælkerne. Paa alle Dæk, med Undtagelse af Platform og Banjerdæk, bores først 1¼ til 1½ [p 25] Tomme dybt med 1 til 1¼ Tommes Centrumbor og efterat Spigrene ere neddrevne indsættes dreiede Træpropper i Hullerne med tyk hvid Maling.

Støtter under Dæksbjælkerne (Tab. XI). Støtterne under Batteridæksbjælkerne staa med en kort Tap i Kjølsvinet og i Bjælken. Der anbringes overalt, hvor det er muligt, en Støtte under hver Batteridæksbjælkes Midte; men hvor dette ikke lader sig gjøre, sættes enten Støtterne fra Kjølsvinet mod et Underslag under Bjælkerne eller der anbringes smækkrere Støtter paa begge Sider længere fra Midten, hvor Anledning gives. Underenderne af disse sidste Støtter sættes i Klamper paa Garneringen eller Indtømmerne, og Overenden faar en kort Tap i Dæksbjælkens Underkant. Til Støtte for Banjerdæcks- og Platformsbjælker anbringes Klamper eller Underslag paa Støtterne under Batteridæksbjælkerne. Saadanne Klamper og Underlsag maa undhygges ½ til 1 Tomme i Batteridæksstættorne og fæstes med 1 Bolt i hver Støtte, men forresten med Spiger. Bolternes Diameter 1/12 af Søtternes Tykkelse tverskibs.

Støtterne under Skand- og Baksdækket bliver i Firkant i Over- og Underenden det Halve af den Bjælkes Brede, som de skulle støtte og forresten dreide. De sættes saavidt muligt under Midten af Bjælkerne og saa kort Tap i begge Ender. Støtterne om Spillet paa Fregatter maa kunne flyttes og blive derfor af Jern. Ligeledes gjørest Støtten ved Kabyssen og paa Dampskibe overalt, hvor de ere udsatte for stærk Hede, af jern. Jernstøtterne blive efter deres Længde og Skibenes Størrelse fra 1½ til 3 Tommer i Diameter.

Dæksknæer (Tab. XI). Længden af Armen paa Skibet bliver saa stor at den nederste Bolt kommer i Sætgangen paa Vaterbordet nedenfor og for Banjerdæksknæerne i den nederste Rand af Banjerdæksvagerne. Den Tab. XI. anførte Længde af Armen paa [p 26] Bjælken er et Maximum. Denne Længde kan uden Skade formindsker 3 til 6 Tommer efter Skibens Størrelse. Dæksknæerne paasættes naar Vaterbord og Livholter ere lagte, men førend det øvrige Dæk lægges. Kværkebolten gjennem Dæksbjælken kommer saaledes til at gaa igjennem Livholtet. Knæerne sættes med Armen paa Skibet i 45 Graders Vinkel med Dæksvagerne, saaledes at paa Forskibet vises Underenden forefter paa Agterskibet agterefter. Paa de forreste og agterste Bjælker maa imidlertid Armen paa Skibet vise den modsatte Vei og Overgangen skeer ved at give een Bjælke vericale Knæer. Armen paa Bjælken kommer paa Bjælkens Underkant undtagen heelt forud og agterud, hvor den for Bekvemmeligheds Skyld kommer, forud paa Agterkanten og agterud paa Forkanten af Bjælken. Fra Underkanten af Langbjælkerne under Dæksbjælkerne og saa langt ned som nødvendigt for at give Dæksknæets Arm paa Skibet et nogenlunde jevnt Træk, kommer der den Klamp under Knæet, som efter Skibets Størrelse bør være 1 til 2 Tommer bredere end Knæet. Knæerne maa være saa nøiagtigt forarbeidede, at de intet Sted blive indfældte over ½ Tomme paa større og ¼ Tomme paa mindre Skibe. De fuges saa nøiagtigt som muligt baade til Bjælke og Skibsside of Boltene maa slutte fuldkommen tæt i Hullerne i Knæerne. Kværkeboltene blive Skruebolte og ¼ af Knæets Brede i Diameter. Boltene nærmest Kværkeboltene blive Klinkebolte og ⅕ af Knæets Brede i Diameter. De øvrige Bolte blive Klinkebolte og 1/6 til 1/5 af Knæets Brede i Diameter. De her anførte Tykkelser af Bolte ansees som et Minimum, saa at der altid bliver at lægge til naar det er nødvendigt for at faa fuld ottendeels Tomme eller fuld Linie. Ved Skrueboltenes Indsætning iagttages at lægge en Ring under Skruemoderen, hvilken Ring indrettes saaledes at Skruemoderne kommer til at ligge an overalt. Klinkebolterne placeres saaledes at de komme gjennem Spantetømmere og [p 27] klinkes paa en Ring. Skand- og Baks-Dæksknæerne sættes saavidt muligt i den angivne Direction, men maa ofte sættes noget anderledes for at komme fri af Batteriportene.

Banjer- og Batteridæksbjælker faa alle Knæer, af Skand- og Baks-Dæksbjælker faar omtrent hver anden og af Hyttebjælker omtrent hver tredie Knæer. I Armen paa Bjælken kommer 3 til 4 Bolte og i Armen paa Skibet 5 til 6 Bolte.

Hækbjælkeknæer sættes med den ene Arm paa Hæksbjælken og den anden horizontalt paa Skibssiden. Anvendes kun paa store Skibe og hvor Distancen mellem Hækbjælken og Dæksbjælken i Speilet er stor. For Dimensionerne see Dæksbjælkeknæer i Speilet.

Dæksbjælkeknæer i Speilet. Knæernes Brede og Tykkelse og Bolternes Dimensioner som for modsvarende Dæksknæer. De sættes med den ene Arm paa Dæksbjælken i Speilet og med den anden paa Langbjælkerne under Dæksbjælkerne. Armen paa Speilet saa lang at den gaar over 4 Speiltømmere og Armen paa Skibet saa lang at den gaar over 6 Spantetømmere.

Jernslagstøndere (Tab. XI.) anvendes paa Korvetter og mindre Skibe naar Røsterne staa over Porterne. De boltes til For- eller Agterkant eller mellem Over- og Underlag af Fastespanterne, førend de reises, med 1 Bolt for omtrent hver 2 Fod af Jernslagstøndernes Længde.

Bøssebænke (Tab. XII.) saa brede at de naa fra Klædningens Inderkant til Inderkanten af Sætgangen paa Vaterbordet. De indskjæres i Spantetømmerne med heel Gier og spigres til Kanten af Sætgangen paa Vaterbordet med 3 Spiger hver, som faa Træpropper over Hovederne ligesom i Dækkene.

Drømpler (tab. XII). Tykkelsen ud og ind lig Spantetømmernes paa Drømplens Sted. Indskjæres i Spantetæmmerne med halv Gier. Dybden af Indskjæringen 1½ Tomme. [p 28]

Skandæk (Tab. XII.) faar en Tap af Spantetømmerne tvers igjennem omtrent paa hver 4de eller 5te Fod af Længden; men paa mindre Skibe, saa langt Røsterne staa paa Skandækket, gaar et Tømmer af hvert Fastespant og hvert Fyldespant med Tap igjennem Skandækket. Tappens Tykkelse ud og ind bliver 2/3 af Spantetømmerets Tykkelse i Toppen samme Vei, og langskibs bliver Toppens Brede ½ til 2/3 af Spantetømmernes Sidehugning. Gjennem hver Tap sættes en Bolt paa 4 til 7 Liniers Diameter efter Skandækkets Tykkelse og paa 1/3 af Skandækkets Tykkelse fra dets Underkant. Tapperne orettes paa langs og tvers med Trækiler, der sættes omtrent 1 Tomme fra Kanterne af Tappen.

Kranbjælker (Tab. XII). See Sætgangen paa Vaterbordet for det Tilfælde at Kranbjælkens Inderende støder paa denne. Kranbjælken bør staa saa høit eller vise saameget opefter at Skivernes Underkant er ligesaa høit over Vandet som Klodsen paa Relingen for Ankerfligen. Naar Kranbjælken ikke støder paa Sætgangen paa Vaterbordet, skikkes den heelt igjennem den indenbords Klædning og befæstes med et Jernknæ, hvis ene Arm ligger paa Kranbjælkens Overkant og anden Arm gaar ned over Skibssiden indenbords. I hver Arm kommer 3 Bolter. Knæets Brede bliver 1/3 og dets Tykkelse i Kvarken 1/5 til ¼ af Kranbjælkens Sidehugning. Boltenes Diameter 1/5 af Knæets Brede. Forsaavidt det kan passe gaa disse Bolte ogsaa gjennem Trykkeren under Kranbjælken. Desuden kommer et Jernknæ paa Forkant og et paa Agterkant af Kranbjælken, hvis Arm paa Skibssiden ligger efter Flugten af Klædningsplankerne. I Armene paa Kranbjælken komme 2 Bolte og i dem paa Skibssiden 3 Bolte i hver. Knaernes Brede ¼ og Tykkelse i Kvarken 1/6 til 1/5 af Kranbjælkens Sidehugning. Boltenes Diameter 1/5 til 1/4 af Knæets Brede. Endelig, naar Kranbjælken er lang og Takkelads og Klyverbommen skal befæstes paa dens [p 29] Yderende, forstøttes den med en Jernstræber fra Yderenden forefter mod Skibssiden. Stræberens Diameter bliver omtrent 1/8 af Kranbjælkens Sidehugning. Paa lave Skibe anvendes med Fordeel en trefodet Kranbjælke af Jern med jernbeslagen Blok istedetfor faste Skiver. Jernet i Trefodens Been tykt ud of ind 1 1/3 og langskibs 2 Gange Ankerkjættingens Diameter, med afrundede Kanter. Øiet i Overenden i Diameter 2 Gange og Jernet i Øiet i Diameter 1 1/8 Gang Ankerkjættingens Diameter. Til Befæstelse af det inderste Been anvendes to Skruebolte, hvis Diameter bliver lig Ankerkjættingens.

Trykkeren (Pag. XII.) [sic] indhugges med sin Overende ½ til 1 Tomme i Kranbjælkens Underkant og doppes med 2 til 3 Dopper i Klædningen. Længden af Trykkeren bliver paa Kranbjælken til 1 til 2 Tommer indenfor Skibgatterne og paa Skibet 1¼ til 1½ Gang denne Længde. Har Skibet indfaldende Sider, saa at Kranbjælken bliver lang, gjøres Trykkeren kortere i Forhold til Kranbjælken end her anført. Trykkeren boltes med 2 til 4 Bolte gjennem Skibssiden of med 1 til 3 Bolte gjennem Kranbjælken. Boltenes Diameter 1/12 af Trykkerens Sidehugning.

Kjæbeklampe. Kranbjælken faar en Kjæbeklampe paa Forkanten til Pertyrlinen og en Øiebolt med Kous paa Agterkanten til Fasteparten af Katløberne.

Sikkerhedskjøler (Tab. XII.) forløber Kjøllaskerne og danne forøvrigt sammen med Klædningen Forløbninger som anført under Klædning. De tykkeste arbeides med Fals i hinanden for at stoppe Drevet. Falsens Brede omkring 1 Tomme og Dybden til at drive i lig Klædningsplankernes Tykkelse. De to Rande nærmest Kjølen faa 2 verticale Stødbolter i hver Ende og verticale Bolte paa 5 til 6 Fods Affstand fra hinanden, een paa hvert Sted. Desuden boltes de paa 5 til 6 Fods Affstand fra hinanden med [p 30] horizontale Bolte, som gaa gjennem Sikkerhedskjølerne paa begge Sider. De næste to Rande, nemlig den anden Rand fra Kjølen paa hver Side, boltes alene op og ned med 1 Bolt paa hver 2 til 3 Fods Længde og 2 Bolte i hver Ende. Boltene om muligt gjennem Skibskølsvinene, hvis Forboltning er opsat til Sikkerhedskjølene ere komme paa. De øvrige Rande boltes og spigres som den øvrige Klædning. Boltenes Diameter efter hver Rands Tykkelse som anført for Barkholts- og Klædningsplanker.

Klædning og Barkholter (Tab. XII), see Kalfatring nedenfor. Paa al Klædning indenbords og fra Skandækket ned til henved Slaget eller Kimmingen udenbords gives hver Klædningsplanke et Luftløb paa langs paa den Side, som vender mod Spantetømmerne. Løbet sættes omtrent midt paa Plankens Flade og bliver fra 1 til 2 Tommer bredt og fra ½ til 1 Tomme dybt efter Plankens Tykkelse. For Klædning og Barkholt er anført Minimums og Maximums Tykkelse. Minimum har været brugt paa nyere engelske Krigsskibe. Tykkelsen paa Klædning og Barkholt aftager for og agter fra Fokkemasten og Mesanmasten til 4/5 af Tykkelsen paa Midten, naar Skibets Brede er over 40 Fod, til 5/6 af Tykkelsen paa Midten, naar Skibets Brede er fra 40 til 24 Fod og slet ikke, naar Breden er under 24 Fod. Under Underkanten af 1ste Barkholt aftager Klædningens Tykkelse jevnt nedefter paa 6 til 12 Rande efter Skibets Størrelse fra Barkholtets til den for Klædningen bestemte Tykkelse. Plankerne i Barkholter og Klædning fordeles saaledes at der kommer saamange Rande som muligt mellem 2 Støder paa samme Tømmer. Dette er afhængig af Længden af de Planker som haves til Klædning, men det ansees ikke for godt medmindre der er mindst 3 Rande mellem to Støder paa samme Spant. Desuden maa der intet Sted være mindre end 6 Fod mellem Støderne i to Rande der ere ved Siden af hinanden. [p 31] Desuden maa Forløbningen være saadan at Støderne ikke danne Trin, som Skizzen A, men derimod fordeelte som i Skizzen B.

Har man Beholdning af Planker, som ere betydelig bredere i Rodenden end i Topenden, arbeides de "top og Rod".

Ingen Hals maa være kortere end 6 Fod. Ligeledes iagttages ved Klædningen ovenbords at ingen Stød kommer i Kanonportenes Over- eller Underkant og heller ikke paa de Rande, der ere nærmest Porterne nærmere ved disse end at der er 2 Spantetømmere mellem Siden af Porten og Støden. Støderne bør være paa Fastespanterne og ligge omtrent 1 Tomme fra Spantenaten. Hver Planke faar 1 Bolt og 1 Spiger ved Støderne, 1 Bolt i det næste Spantetømmer og siden 1 Bolt i hvert 4de eller 5te Tæmmer. Af de mellemliggende Spantetømmer faar hvert andet 1 Spiger og hvert andet 1 Trænagle. Er det megen Tvang i Planken sættes 2 Bolte ved Støden istedetfor 1 Bolt og 1 Spiger. Halserne forud faa 1 eller 2 Bolte, eftersom der er Tvang i dem, 3 til 5 Tommer fra Spunningens Forkant [p 32] og 1 Bolt omtrent 10 Tommer fra Spunningens Forkant. Agter faae de altid 2 Bolte ved Spunningen, hvilke saalangt Skibets Form tillader det gaa tvers igjennem fra den ene Side til den anden og danne Befæstelse for Halsene paa begge Sider af Stevnen. Naar Spantetømmerne er under 7 Tommer i Sidehugning, udelades Trænaglerne ganske og i deres Sted sættes Bolte eller Spiger. Naar Spantetømmerne ere saa smækkre, ...

[p 34> Røster (Tab. XIII). Røsternes Længde bestemmes for Stor- og Fokkemast saaledes, at der fra Tverskibslinien gjennem Mastens Centrum ved Røsternes Høide over Vandet til den agterste Vantrøstskinne bliver 0,35 til 0,45 Gange Høiden fra Røstet til Salingens Overkant efter Skibets Størrelse (Røsterne forholdsviis længst paa store skibe), hvortil da tillægges det nødvendige for Stænge- og [p 35] Brambardunernes Placering. Mesanrøsterne bilve noget mindre i Forhold til Mastens Høide. Paa Skibe med aabent Batteri staa Røsterne paa Skandækket, som derfor har samme Tykkelse som Røsternes Inderkant. Paa fregatter staa de saa høit at Boltene, hvormed de boltes til Skibet, kunne komme gjennem Vaterbordet, eller om dette er for lavt, gjennem Sætgangen paa Vaterbordet paa Skands og Bak. Affstanden mellem Boltene bliver 2½ til 3½ Fod. Røstets øverste Flade gives et Fald udefter fra Skibet af ½ til 1 Tomme efter Røstets Brede.

Røstknæer (Tab. XIII). Overenden T-dannet, saa at der kommer en Bolt gjennem Røstet udenfor den nedgaaende Arm og 2 til 4 Bolte, efter Røstets Brede, gjennem Røstet indenfor samme. Alle disse Bolte bliver Skruebolte. Den nedgaaende Arm gjøres saa lang at den bliver omtrent parallel med Røstskinnerne.

Røstskinner*) De Tab. XIII anførte Dimensioner ere at ansee for et Minimum, men forresten proportioneres Røststinnerne rigtigst efter tilhørende Vanter. (Tab. XIII). Hjælpepyttingboltene komme i Sætgangen paa Vaterbordet paa Batteriet og Pyttingboltene i Gangen ovenfor. Det iagttages at ingen af disse Bolte kommer noget Rad uden- eller indenbords nærmere end 2 til 3 Tommer, efter Skibenes Størrelse. Udenbords bør de om mulig staa 2 til 3 tommer ovenfor et Rad. Puttingboltene sættes udenfra og klinkes indvenig. Udvendig have de Bryst, som kommer i Flugt med Skibssiden og en udstaaende Ende med Skrue, hvorpaa Skruemoderne, der holder Røst og Hjælperøstskinnen, kommer. Hjælpepyttingboltene sættes ligeledes udenfra og klinkes indvendig. Udvendig have de Hoved med Hul for Splitten, der holder Hjælperøstskinnerne ind til Skibet. Røstskinnerne indskjæres ½ til ¾ af deres Tykkelse i [p 36] Yderkanten af Røstet og Resten i Listen, som kommer udenpaa dem. Listen fæstes med Bolte eller Spiger og Jernskinner, som gribe om Listen og Røstet, for at holde Jomfruerne oppe og gjøre Kapningen af Vanterne lettere om Masten gaaer overbord.

Vareringebolte under Røsterne. Deres Antal bliver omtrent det Halve af Røstskinnernes og de sættes i Høide med Pyttingboltene. Boltens Diameter bliver lig Pyttingboltenes, og Diameteren af Jernet i Ringen 2/3 af Pyttingboltenes Diameter. Ringens Diameter indvendig lig 4 Gange Diameteren af Jernet i Ringet.

Skjægget (atb. XIV.) tykt langs Forstevnen som Forstevnen. Pen, Skjæggetræer og Fyldinger samles med Dopper mellem de forskjellige Træer og sammenholdes med Tilholdere indtil Skjægget er boltet til Skibet. Affstanden mellem Boltene gjennem Forstevnen bliver 2½ til 3 Fod. Boltenes Diameter 1/12 af Forstevnens Sidehugning, de øverste 1 til 2 Linier tykkere. Skjægget og Yderkriggen afrundes paa hele Forkanten med en Halvcirkel.

Penknæet. Brede, Tykkelse og Bolte som Batteri-Dæksknæer. Armen paa Stevnen, der gjerne for Bougsprydets Skyld bliver kort, gjøres saaledes at der nærmest Kværken kommer 2 Bolte ved Siden af hinanden gjennem Forstevnen. Den anden Arm boltes til Skjæggets Overkant med 3 til 4 Hækkebolte, som placeres saaledes at de gaa fri af Vulingsgatterne.

Sløiknæer (Tab. XIV). Tykkelsen ud og ind nærmest Stevnen saa stor som nødvendigt for at Gallionsrørene kunne gaa ned indenfor Jernskinnerne til Sløiknæerne, forøvrigt lig Tykkelsen op og ned. Jernskinnerne gives udvendig Dannelse efter Staffen paa Sløiknæerne, hviken erstattes af Skinnerne saa langt som disse række.

Huller til Vaterstag (Tab. XIV.) anbringes i Skjæggetræet saaledes at Træet udenfor Hullet bliver omtrent 2 Gange Hullets Diameter. Hullerne klædes med Bly. [p 37]

Vulingsgatter (Tab. XV). Vulingsgatterne anbringes under Pen. Mellem Gattets Kant og Sløiknæet sættes afrundede Puder, som tilligemed Gattet klædes med Læder førend Vulingen ansættes.

Gallionsindtømmere (Tab. XV). Affstanden mellem dem fra 2¼ til 2¾ Fod efter Skibenes Størrelse. Sidehugningen aftager jevnt fra det agterste paa Sjægget til det forreste. De halve, der kommer paa Bougen, sidehugges som det agterste paa Skjægget. Op og ned paa Midten blive de 1½ til 2 Gange Sidehugningen. Naar Gallionen skal indklædes, sammansættes de med Bundstok og Oplangere som Spanter, dersom de ere for store til at faaes i et Stykke, men skal Gallionen være aaben, maa de enten være hele eller sammensatte med Jernskinner.

Gallionsrelinger (Tab. XV.) indskjæres over Indtømmerne og boltes til disse med 1 Bolt gjennem hvert. Agterste Ende boltes med 2 til 3 Bolte til Skibssiden. Forenden forenes med et Jernbaand, hvis midterste Bolt gaar gjennem Forenden af Pen. Den øverste Gallionsreling faar Spunding for Gallionsklædningen.

Gallionsklædning (Tab. XV.) bør altid gjøres af Eg og gives tilstrækkelig Aabning for Vandafløb nede ved Skjæggets Overkant.

Gallionsdæksbjælker lægges saaledes, at der bliver den nødvendige Aabning mellem dem for Vulingerne. De blive i Firkant 1/3 til ½ Tomme for hver Fod den længste er lang. Kraveller i Firkant 2/3 af Bjælkerne.

Gallionsdæk lægges af Ribber 1½ til 2 Tommer tykke, 2½ til 3 Tommer brede og med 1¼ til 1¾ Tommes Aabninger mellem dem.

Klyds (Tab. XV). Jernklydset i Bougen saa langt at det gaaer tvers igjennem Skibet for at Inderenden kan blive støttet med en Jernkrave af samme Tykkelse som Kraven udvendig, Tykkelsen af Kraverne lig Klydsets største Jerntykkelse og Breden af [p 38] dem lig 4 Gange Klydsets mindste Jerntykkelse. Kraven udvendig vel afrundet for Kjættingen, især paa Underkanten. Klydsene fuges saa tæt som muligt til Træet og indsættes med tyk Mønjemaling. Hvert Klyds faaer 4 Bolte, som om muligt bør gaae baade gjennem den udvendige og indvendige Krave. Hvis dette ikke lader sig gjøre, vises Boltene fra den udvendige til den indvendige Krave og klinkes, hvorimod den indvendige Krave kun fastsættes med Hakkebolte.

Varpeklydsene i Siderne maae være vel afrundede baade udvendig og indvendig, hvorfor hvert maa bestaae af 2 halve, der mødes midt i Skibssiden. Førend Jernklydsene fastsættes, klædes Hullerne med Rullebly eller Kobber, hvis Skjødning maa være i Hullets Overkant.

Klydsene i Dækket nedsættes ovanfra paa en 2 til 3 Tommer høi Trækrave og rækker ned til Underkanten af den Jernplade, som Stopperarmen vandrer under. Hvert af disse Klyds boltes med 4 Bolte, hvis Hoveder maa være forsænkede i Klydsets Krave.

Roret (Tab. XVI). Den øverste Hage paa Roret sættes saameget som Skinnens Brede nedenfor Knækket paa Roret. Den nederste Rorlykke paa Skibet sættes paa den underste Klædningsplanke, saa at Skinnerne ikke dække Spunningsnadet i Kjølen, og de øvrige Rorlykker og Hager fordeles paa lige Affstande mellem den øverste og nederste. Til Rorstammen maa søges et reent, sundt Træ af stærkeste Sort. Det iagttages at det Træ, der kommer paa Agterkanten af Stammen ikke indhugges i denne med sin Overende. Forresten forfærdiges Roret, Rorpinden og alt hvad dertil hører efter specilelle Tegninger. [p 39]

Stopperarm (XVII). Den anførte Tykkelse er fra Bolten til vel forbi Klydset, siden aftager Tykkelsen jevnt, saa at den i Enden bliver 2/3 af den i Tabellen anførte. I Enden kommer to horizontale Skiver. Bolten spidses i Overenden til ½ eller 2/3 af hvad der er anført i Tabellen, og klinkes paa en Plade.

Spil (Tab. XVII.) gjøres efter speciel Tegning og af de meest udsøgte, fuldkommen tørre Egematerialier, samt med den størst mulige Nøiagtighed i alle Sammenføininger. Spilstammen sættes i Almindelighed lodret paa Vandlinien, hvorfor det nødvendige Tillæg ved Spillets Forkant maa gives til Dæksfisken ved dens Nedlægning. Staar Spillet forenfor Midten, sættes Spillstammen lodret paa Dækket.

Bradspil (Tab. XIX). Knægterne for Bradspillet sættes paa Agterkanten af en Dæksbjælke og med Underenderne mod Forkanten af en Banjerdæksbjælke. Boltes med e Bolt til hver Bjælke. Boltenes Diameter 1/6 af Knægternes Sidehugning. Paa Forkanten af hver Knægt kommer et Knæe, som nedfældes over Dæksbjælkerne paa samme Maade som Bedningsknæerne, see Pag 22. Overenderne af Knæerne og Knægterne dannes saaledes at der bliver 2 Pullerthoveder paa hver Side. Palstøtten sættes mod Forkanten af den samme Dæksbjælke, som Knægterne ere boltede til og boltes til den med 2 Bolte. Der lægges en Klods mellem Palstøtten og Dæksbjælken forenfor og Palstøtten forstøttes tillige paa Forkanten med et Knæe eller en Stræber. Paa mindre Fartøier, hvor Bougsprydet staaer med Tap i Palstøttens Forkant, bortfalder Knæet eller Stræberen.

Ankerforing (Tab. XIX). Pladerne sættes Kant i Kant og paaspigres med Spiger med forsænkede Hoveder. Ankerforingens Brede bliver fra 1½ til 4 Fod efter Skibenes Størrelse.

Ankerstok (Tab. XX). Længden lig Ankerets Længde fra Spidsen af Krydset til Centrum af Ringen og Tykkelsen i Firkant [p 40] paa Midten 1 1/8 Tomme for hver Fod af Længden. Tykkelsen i Enderne det Halve af den paa Midten. En Fjerdepart af Stokkens Længde bliver paa Midten af Stokken med parallele Sider og derpaa begynder Formindskelsen i Tykkelsen mod Enderne. Pladerne til Ankerstokken, 2 Stykker til hver Halvdeel, fastsættes hver med 4 Bolte, som klinkes. Boltenes Diameter 1¼ Gang Pladernes Tykkelse. Pladerne ere omtrent firkantede og indpasses meget nøiagtigt om Vorterne paa Ankeret. Ringene, 3 paa hver Ende, sættes saaledes: den inderste, hvor Formindskelsen i Stokkens Tykkelse begynder, den yderste, Stokkens halve Tykkelse i Enden fra Enden og den midterste midt imellem disse. Begge Dele af Stokken forenes desuden med 4 eller 8 Trænagler efter Ankerets Størrelse og som sættes mellem yderste og mellmste og mellem denne og inderste Ring.

Finkenetsseptere (Tab. XX). Affstanden mellem dem bliver 3 til 4 Fod. Finkenetsklædningen, som falses sammen, fastsættes med Klinkenagler, ¼ Tomme i Diameter. Klædningens Tykkelse 1 til 1¼ Tomme, med den øverste Rand ½ Tomme tykkere, som indskjæres over Finkenetssepternes Overender.

Bottelurer ...

Om at reparere Skibe.

Reparationer deles i to Hovedklasser:

• Tilfældige eller Eftersyn.
• Fuldkomne eller Hovedreparationer.

Reparationer kaldes tilfældige, naar blot de synlige Skader udbedres; men fuldkomne, naar der bliver søgt efter alle Mangler ved at borttage det Nødvendige for at finde dem og endelig det Hele igjen istandsat.

En fuldkommen eller Hovedreparation ansees ikke hensigtsmæssig, dersom de med den forbundne Omkostningar ville overstige 2/5 af Skrogets oprindelige Kostende. En Hovedreparation, som koster 2/5 af Skrogets oprindelige Kostende bliver altsaa en meget stor Reparation. Den kan kaldes stor naar den koster 3/10, middels naar den koster 1/5 og liden naar den koster 1/10 eller mindre af Skrogets oprindelige Kostende.

Om at besigte Skibe.

Rat. Er Rorpindens Længde=L Fod og Ratlinens Diameter lig d Tommer, saa er, naar ingen Bange bruges og Ratlinen farer enkelt, Ratstammens Diameter paa Midten lig 0,836 L - d Tommer og dens Diameter paa Enderne lig 1,37 Gange Diametern paa Midten. Farer Ratlinen dobbelt, er det Udkomne lig Ratstammens Radier. Ratstammens Længde mellem Ringene bliver 13 Gange Ratlinens Diameter. Fregatter og store Korvetter faa dobbelt Rat og Hjulens Diameter bliver omtrent lig Skibets Brede divideret med 7. Mindre Skibe faa enkelt Rat og Hjulets Diameter bliver omtrent lig Skibets Brede divideret med 6,

Pumper. Store Fregatter faa 2 Pumper af 6 Tommers Diameter og 4 Pumpar af 8 Tommers Diameter.

Mindre Fregatter faa 6 Pumpar af 6 Tommers Diameter, Korvetter og Brigger faa 4 Pumper af 6 Tommers Diameter. Mindre Skibe faa 2 Pumper af 5 Tommers Diameter. De mindste Skibe faa 2 Pumper af 3 til 4 Tommers Diameter.

Aarer til Rofartøier. Er Baadens Brede lig B Fod, saa blive Aarer til enkelt Roning 3(B-½) Fod lange og Aarer til dobbelt Roning 2(B-1) Fod lange. Dog bliver ingen Aarer under 9 Fod eller over 17 Fod lange, naar der ikke skal anvendes mere end een Mand til hver Aare. [p 85]

Trykfeil og Rettelser.

Overalt hvor der staaer Vagere alene eller i Sammensætning med andere Ord skal der staae Vægere.

Overalt hvor der staaer Bøssebanker skal staae Bøssebænker.

Hvor der staaer Nat eller Nad læs: Naad, og for Natet, Naten og Nadet læs: Naaddet, for Naterne, Naderne læs: Naadderne.

Hvor det staaer Kvark, Kvarken læs: Kværk, Kværken.

Hvor der staaer Hækkebolte læs: Hakkebolte.

Tab. II. Toppen i Opklodsningen læs: Tappen o.s.v.

Tab. III. Spantebolte Linier under 1ste Vandlinie læs: Spantebolter, Linier. Under 1ste Vandlinie.

Denne Mangel paa Comma og Punktum findes flere Steder.

Tab. VI. Banjer læs: Banjer.

Tab. XX. Aabningen mellem Stokken to Dele læs: Aabningen mellem Stokkens to Dele.

Pag. 3 Linie 8 ovenfra mindre læs: mere

-- 6 -- 16 -- inderste læs: underste

-- 6 -- 20 -- Bolter læs: Boltes

-- 9 -- 1 -- Fæstespanterne læs: Fastespanterne

-- 10 -- 3 og 4 -- Kjølen og Oplangerne læs: Kjølen og Oplangere.

-- 11 -- 22 -- nedsages læs: nedhages

-- 12 -- 16 -- Dopper læs: Doppen

-- 13-14 Dopper læs: Doppes

-- 14 -- 7 -- Sitterstøderne læs: Sittersstøderne

-- 14 -- 13 -- Underknæet læs: Underkanten

-- 18 -- 17 -- med læs: mod

-- 19 -- 12 -- nedenfra af læs: ved

-- 25 -- 13 -- Stand læs: Stands

-- 25 -- 8 -- Støtten læs: Støtterne

-- 27 -- 1 og 4 ovenfra Stand læs: Stands

-- 28 -- 1 nedenfra Takkelads og læs: Takkelagen fra

-- 29 -- 14 ovenfra Skibgatterne læs: Skivgatterne

-- 29 -- 9 nedenfra Katløberne læs: Katløberen

-- 30 -- 5 ovenfra Skibskjølsvinene læs: Sidekjølsvinene

-- 31 -- 10 nedenfra Posterne læs: Porterne

-- 38 -- 6 ovenfra til læs: fri af

-- 42 -- 11 nedenfra Paa den ene Side af Qvadranten sættes Rodendens Diameter fra Qvadrantens Center; gjennem det erholdte Punkt reises paa Siden en Perpendicular og deles ved 3 eller 4 osv.

-- 49 -- 3 ovenfra stræbernes læs: stræberens

-- 52 -- 7 -- Diameterne læs: Diameteren

-- 54 -- 9 nedenfra 79 læs: 48

-- 57 -- 2 ovenfra 2/5 læs: 3/5

-- 57 -- 9 -- 1/10 læs: 1/8

-- 58 Om Læseilspirer. Inderendens Diameter og Yderendens lig læs:

-- 59 -- 9 nedefra Pyntenetstræberne læs: Pyntenetstræbernen

-- 61 -- 10 -- dem læs: den

-- 62 -- 4 -- ovenfra der læs: det

-- 67 -- 7 -- tilligemed læs: tillige med

-- 68 -- 7 nedenfra inderste læs: underste

-- 79 -- 13 -- Alm læs Alen

Hakon Adelsteen Sommerfeldt: Haandbog for practiske Skibsbyggere.
Chr. Tønsbergs Forlag, Christiania, 1855. 8vo, 13×9 cm, (6), 108 pp, 26 tables, (2) pp errata.

Transcribed by Lars Bruzelius

The Maritime History Virtual Archives.

Copyright © 1996 Lars Bruzelius.